Delprojekt 4

De kliniske, de patientoplevede, de organisatoriske og de økonomiske virkninger af akkreditering i almen praksis

De kliniske effekter af akkreditering er usikre. På trods af dette er der kun gennemført få videnskabelige undersøgelser, der evaluerer effekterne af akkreditering på centrale områder som kliniske outcomes og patienttilfredshed. Akkreditering er en ny teknologi i almen praksis og i lighed med andre nye teknologier er det vigtigt at evaluere effekter for patienter, vurdere økonomiske aspekter samt betydning for arbejdet i almen praksis (arbejdsdeling, jobtilrettelæggelse, jobtilfredshed) med henblik på at vurdere den samlede nytte af tiltaget for samfundet og patienterne.

Formål

At analysere de kliniske, de patientoplevede, de organisatoriske og de økonomiske virkninger af akkreditering i almen praksis med henblik på at vurdere effekter af akkreditering i almen praksis.

Metode

Kliniske og organisatoriske virkninger: 400-600 praksis indgår i et randomiseret, kontrolleret studie, der skal vurdere effekten af udvalgte akkrediteringsstandarder. Disse standarder skal opfylde følgende krav: Høj klinisk relevans, muligt at operationalisere ændringer, samt at data kan indhentes uafhængigt af praksis. Indtil videre arbejdes med medicinafstemninger via FMK på patienter med polyfarmaci, opsøgende hjemmebesøg på plejehjemsbeboere og telefontilgængelighed for patienter. Der udarbejdes operative kliniske mål for indikatorerne i DDKM.

Desuden planlægges stepped wedge analyser, der inkluderer samtlige praktiserende læger, for at undersøge akkrediteringens effekt på udvalgte kliniske mål over tid (Mdege et al. 2011).

Ved hjælp af spørgeskemaer indhentes viden om organisatoriske ændringer i almen praksis så som arbejdsdeling, jobtilrettelæggelse, jobtilfredshed mv. Disse karakteristika anvendes til at forklare den kliniske effekt af akkreditering.

Patientoplevet kvalitet: Via DANPEP spørgeskemaerne indhentes data på patienternes oplevelse af og tilfredshed med almen praksis. Kombineret med data om, hvor langt de enkelte praksis er i akkrediteringsforløbet, er det muligt at måle, hvorvidt og hvilken effekt akkreditering har på patienternes tilfredshed og oplevede kvalitet.

Økonomisk virkning: Den økonomiske virkning af akkreditering analyseres i en omkostningsanalyse, hvor alternativomkostningerne i form af ressourceforbrug identificeres, måles og værdisættes i løbet af akkrediteringsforløbet (fra praksis starter med at arbejde med standarderne til akkreditering foreligger) og sammenlignes med kontrolgruppen (praksis, der endnu ikke har påbegyndt forberedelserne til akkreditering). Perspektivet er ressourceforbruget i almen praksis, hos regioner og andre aktører, fx IKAS. Ressourceforbruget identificeres via spørgeskemaer til de ovennævnte aktører, hvor det afdækkes, hvilke og hvor mange ressourcer der samlet bliver anvendt på akkrediteringsprocessen. Herefter skal ressourceforbruget værdisættes og fremtidige omkostninger diskonteres.

Tidsramme

Projektet planlægges i 2015 og gennemføres i perioden 2016-18/9. Afrapportering: [juni,2019].

Bemanding og økonomi

Arbejdskraft i 3 år: 1½ forskningsassistenter/ph.d. studerende, ½ senior VIP, 1/4 sekretær/datamanager – i alt 6,75 årsværk. Hertil kommer driftsomkostninger: Kontorhold, administration, publikation, formidling på i alt 450.000 kr.

Statusopdateringer

Se statusopdateringer under fanebladet “Formidling”

Oktober 2018